TØMRER- OG SNEDKER-ARBEJDE
Siden 1917 har tømrer- og snedkerarbejdet været vore absolutte spidskompetence. Vores yderst kompetente tømrerafdeling udfører i dag alle former for opgaver i branchen – både nybyg, renovering og til- og ombygning. Og vi leverer altid den bedste kvalitet – ingen opgave er nemlig for lille eller stor for os.
Vores dygtige medarbejdere har deres uddannelsesmæssige baggrund og faglige ballast på plads – og dermed er du garanteret et ordentligt resultat hver gang.
Hos Pallisgaard er vi stolte af vores fag, og brænder for at skabe kvalitetsfyldte byggerier, som vi kan kigge tilbage på om mange år og være glade for. Derfor vil vi aldrig gå på kompromis med kvaliteten af vores tømrer- og snedkerarbejde eller de materialer, vi bruger. I stedet stræber vi efter den højeste kvalitet i alt, hvad vi laver – uanset størrelsen på opgaven.
I dag rækker vores kompetencer faktisk langt ud over tømrer- og snedkerarbejdet alene. Vi står ofte i spidsen for komplekse entrepriser, hvor koordinering på tværs af fag er afgørende for at lykkes med projektet.